ASNET - et netværk af erfarne bestyrelsesmedlemmer
     

    >  Hvad er ASNET?  >  Vores ydelser Print
 

ASNET's ydelser består i:  

  • Rådgivning vedrørende sammensætning af bestyrelser og opstilling af behov for bestyrelseskompetencer således, at der kan søges målrettet efter den eller de ASNET-partnere, som passer bedst til krav og situation.
  • Søgning i ASNET's database. Hvis du ønsker det, kan du selv foretage dette ud fra de fundne kriterier - ellers hjælper ASNET gerne.
  • Formidling af detaljerede oplysninger og kontakt til dine "spidskandidater", således at du kan bedømme både kompetencer og ”kemi”.
  • Udvælgelsen må du selv stå for – den er dit suveræne valg. ASNET kan assistere om ønsket, men valget er dit alene; kun du kan bedømme "kemien".
  • ASNET-partnere kan også indgå som medlemmer i Advisory Boards, idet det forudsættes, at der anlægges de samme kvalitative kompetencekriterier som ved udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer. ASNET betragter et Advisory Board som en overgangsløsning til etablering af en formel bestyrelse.
  • Der er også mulighed for at en ung virksomhed kan anvende en ASNET-partner som mentor. En mentor kan yde sparring på overordnede, strategiske udfordringer som en begyndelse til etablering af en professionel bestyrelse.
  • Aftalen mellem dig og dit nye bestyrelsesmedlem er et anliggende mellem dig, din virksomhed og bestyrelses-medlemmet. ASNET er ikke aftalepartner, men honoreres på basis af aftalen.
  • Den ovenfor beskrevne proces kan også anvendes til at finde ”bestyrelsesteams” til løsning af mere ekstraordinære opgaver som interimledelse, virksomhedskøb/salg, turn-around, internationalisering, generationsskifte mm.
  • Flere ASNET-partnere tilbyder mentor-sparring og interimledelse. Disse kan findes ved at søge på hhv. ordet interimledelse (i ét ord) og mentor i fritekst-søgningen på søgesiden (klik her).

    ASNET stiller gerne op til seminarer og foredrag i professionelle forsamlinger, ved branchemøder, generalforsamlinger mv.