Bestyrelseshonorar og bestyrelsesaftale
Når du nu har fundet den eller de kandidater, som du ønsker i din virksomheds bestyrelse, indgår du aftalen direkte med den eller de personer, som du har valgt.
Som organisation blander ASNET sig ikke i denne aftale – det gælder også det honorar, som du aftaler med den/de valgte personer.
Et typisk honorar for et menigt bestyrelsesmedlem vil ligge i intervallet DKK 50.000 - 150.000. Et formandshonorar vil ofte være højere (op til det dobbelte), mens næstformand kan være det menige medlems honorar med tillæg på op til 50 %.
Nogle virksomheder (især nystartede virksomheder) vælger at begynde med et advisory board. Et typisk honorar for et medlem af et advisory bord ligger mellem 25.000 og 50.000 kr. pr. år baseret på ca. 4 årlige møder.
ASNET-partnere, der opnår bestyrelsesposter eller advisory board poster gennem søgning i ASNET's database betaler 10 % af det aftalte bestyrelseshonorar til ASNET.
ASNET anbefaler, at aftalen med det nye bestyrelsesmedlem indgås i en kort skriftlig form, således at eventuelle usikkerheder eller uklarheder undgås på et senere tidspunkt.
Mange betragter bestyrelsesposter som et ansættelsesforhold, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt at indgå en kort skriftlig aftale om bestyrelsesarbejdet, således at eventuelle usikkerheder eller uklarheder undgås på et senere tidspunkt. Et eksempel på en kortfattet bestyrelsesaftale (udarbejdet af en ASNET-partner) kan downloades her.
På www.bestyrelsen.dk findes et eksempel på en mere omfattende bestyrelsesaftale, der kan læses her. |